Lokalområdet og foreninger
Kirkebakkeskolen ser elevernes deltagelse i foreningslivet som en vigtig del af deres dannelse.
Kirkebakkeskolen ser elevernes deltagelse i foreningslivet som en vigtig del af deres dannelse. Derfor samarbejder vi også gerne med foreninger om at skabe gode tilbud til både børn og voksne i lokalområdet. Det gør vi bl.a. ved at lægge lokaler til forskellige typer af tiltag, undervisning, træning og arrangementer, ligesom vi er åbne for at lave aftaler med foreningerne om forløb, der rækker ind i undervisningen og understøtter vores ambition om, at vi sammen kan udvikle og nære elevernes talenter. Således har vi i indeværende og kommende skoleår aftaler med bl.a. Musikskolen, Skak, DGI-lederuddannelse, madlavningshold og lign.
Har man som forening et tilbud om eller bare en god idé til et samarbejde, er man mere end velkommen til at tage kontakt til skolen.
På det mere lavpraktiske plan modtager vi rigtig meget materiale fra foreninger og lign. hen over skoleåret. Da det er et stort arbejde at skulle dele ud til relevante elever, og vi samtidig bestræber os på at formindske det samlede papirforbrug, har vi besluttet, at materialer og reklamer hænges op på vores store opslagstavle, der hænger centralt placeret ved vores læringscenter og kantine, hvor alle kan se det.