Skole­besty­rel­sen

Skolen åbner sig mod det internationale samfund. Mødet med verden gør eleverne klogere på både egen kultur og på andre landes kulturer. Arbejdet skaber forståelse og accept af andre kulturer.

Eleverne kommunikerer gennem skoleforløbet med mennesker fra andre lande/kontinenter.

Skolens flersprogede elever og deres forældre er en ressource i forhold til forståelsen af andre kulturer og andre kulturværdier.

Undervisningen drager nytte af de etniske og kulturelle mangfoldigheder, der er blandt vore egne elever og forældre.

Skolen inddrager i det hele taget de ressourcer, der allerede er til stede på skolen eller i forældrekredsen.

Skolen benytter sig af de muligheder, der er for at tilknytte sprogassistenter til skolen.

Ovenstående spiller sammen med indholdet i Vejle Kommunes hæfte: INTERNATIONAL DIMENSION i undervisningen.

Formål

Kirkebakkeskolen ønsker med princippet for brugen af digitale medier i skolen at sætte tydelige rammer for brug af mobiltelefoner og andre skærme i pauser og undervisningen. Dette princip skal understøtte vores ønske om, at digitale medier bliver brugt til undervisningsformål. Men det skal samtidig også støtte vores ønske om at få mere koncentration i undervisningen samt bidrage til gode pauser, hvor eleverne socialiserer og er aktive med hinanden, når de er sammen. Skolen har følgende retningslinjer for brug af skærme og mobiltelefoner inden første time, i timerne, pauserne og efter sidste time.

Indskoling

I indskolingen har eleverne som udgangspunkt hverken mobiler i timerne eller pauser. Der kan være særlige grunde til, at man kan søge om dispensation til brug i timerne. Computere/iPads bruges efter behov i timerne til faglige formål.

Mellemtrin

På mellemtrinnet har eleverne som udgangspunkt ikke mobiler i timerne eller pauser. Mobil/computere/iPads bruges efter behov i timerne til faglige formål.

Udskoling

I udskolingen har eleverne som udgangspunkt ikke mobiler i timerne eller pauser. Mobil/computere/iPads bruges efter behov i timerne til faglige formål.

SFO

Der gælder de samme regler for brug af mobil i SFO-tiden med undtagelse af spilledage. Legeaftaler laves som udgangspunkt hjemmefra og noteres i tabulex. Man kan komme i kontakt med SFO i åbningstiden på SFO-mobil.

Alle afdelinger

I timerne bruges der computere/iPads som hidtil. Det er læreren/pædagogen, der vurderer omfanget og behov. I pauserne kan der bruges computere, hvis man har aftale med sin lærer/pædagog, og man arbejder med noget fagligt. Sociale medier kategoriseres ikke som noget fagligt. Inden skole og efter sidste time bruges der ikke mobiltelefoner eller computere på skolen.

Personale

De voksne går foran med det gode eksempel og skal så vidt muligt kun bruge mobil i personalerummet, i forberedelsesrummene eller kontorerne. I timerne er computeren det naturlige arbejdsredskab.

Forældre

De voksne går foran med det gode eksempel og skal så vidt muligt ikke bruge mobil på skolen.

Opbevaring af mobiltelefoner

Hvis elever har mobiltelefoner med, opbevares disse enten i tasken, mobilhoteller eller samles ind ved timestart. Hver afdeling har en aftale om opbevaring.

Vedtaget i skolebestyrelsen den 29. jan 2019

Der føres tilsyn med princippet på følgende måde: Hvert år fremlægger ledelsen/personalet, hvorledes princippet fungerer i forhold til både timer og pauser. Løbende orienteres skolebestyrelsen om princippets ved evt. større problemstillinger, der involverer både elever, skole og forældre.

Fagfordeling (indskoling)

Det tilstræbes, at:

• Den enkelte lærer/pædagog er tilknyttet en bestemt årgang.
• Lærerne på årgangen skal under hensyntagen til fagligheden dække så mange fag som muligt på årgangen.
• Såfremt et fag ikke kan dækkes af årgangens lærere, dækkes det af en faglærer fra afdelingen.

Der kan af hensyn til skemaernes fleksibilitet blive foretaget enkelte ændringer i fagfordelingen i forbindelse med skemalægningen. Dette foregår i dialog med de berørte lærere.

Fagfordeling (mellemtrin og udskoling)

Fagfordelingen skal sammen med skemalægningen skabe bedst mulige betingelser for at arbejde med holddannelser. Samtidigt lægges der vægt på lærernes muligheder for faglig sparring.

Det tilstræbes, at:

• Den enkelte lærer er tilknyttet en bestemt afdeling.
• Lærerne i en afdeling skal under hensyntagen til fagligheden dække så mange fag som muligt inden for afdelingen.
• Såfremt et fag ikke kan dækkes af afdelingens lærere, dækkes det af en faglærer fra en anden afdeling.
• Den enkelte lærer læser så mange timer som muligt i egen afdeling under hensyntagen til, at der i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og idræt skal være tre forskellige lærere til tre klasser på en årgang.
• Der skal være mindst to forskellige lærere på en årgang i fysik.
• Resterende fag: gerne to eller flere forskellige lærere på en årgang.

Der kan af hensyn til skemaernes fleksibilitet blive foretaget enkelte ændringer i fagfordelingen i forbindelse med skemalægningen. Dette foregår i dialog med de berørte lærere.

Herunder skitseres skolens og skolebestyrelsens bud på, hvordan vi håndterer forældrehenvendelser til skolen. Vi har indbygget en værdimæssig forståelse, der ses i tæt sammenhæng med skolebestyrelsens principper for forældresamarbejde.

En grundregel er, at man retter henvendelsen til rette vedkommende: Den person, en sag vedrører.

Når man som forældre ønsker at rette henvendelse til skolen, kan det i princippet rettes til mange forskellige instanser. Nogle henvendelser eller spørgsmål rettes naturligt til skolens kontor. Det vil typisk være spørgsmål af en karakter, der ikke relaterer sig til den enkelte klasse eller undervisningen i et bestemt fag. Det kan være forhold af mere generel eller overordnet karakter.

Andre henvendelser drejer sig om mere specifikke ting vedrørende ens barn, undervisningen i et bestemt fag, en konkret oplevelse/situation eller tilsvarende. Disse henvendelser er der flest af. I disse situationer henstiller vi til, at forældre som udgangspunkt retter henvendelsen til den relevante lærer/pædagog. Vi har en erfaring med, at mange ting kan løses/afklares ved, at de implicerede drøfter en sag og får konkrete situationer belyst fra flere sider. Når et barn kommer hjem og fortæller om en oplevelse eller medbringer en forældreseddel, giver det nogle gange anledning til spørgsmål og undren fra forældre. Vi opfordrer til, at disse spørgsmål rettes til de aktuelle lærere/pædagoger med en forventning om, at der ligger ”gode grunde” bag handlingerne. Hvis man som forældre efterfølgende ikke er tilfredse med svaret/oplysningerne og ønsker at drøfte dette yderligere, kan man rette henvendelse til afdelingslederen for den pågældende afdeling. Afdelingsleder for SFO er Helene Moesgaard, for indskolingen Katja Krath Andersen og for mellemtrinnet og udskolingen Jakob Nielsen. De implicerede lærere/pædagoger vil indgå i den videre håndtering ud fra et konkret skøn i hver enkelt situation. Som udgangspunkt vil en henvendelse først søges løst ved et møde, hvor forældre, relevant(e) repræsentant(er) fra ledelsen og lærer/pædagogkollegiet deltager. Målet med mødet er at afklare årsag til henvendelsen, parternes forhold til sagens indhold og en fælles forståelse af, hvilken handling der er hensigtsmæssig i fremtiden. De handlinger, der iværksættes ved dette møde, kan følges op af et møde, hvor der evalueres på, hvad handlingerne har betydet i forhold til den konkrete problemstilling.

Det er skolelederens opgave at afgøre, hvorledes en konkret henvendelse skal behandles. Skolelederen kan uddelegere kompetencen til andre i ledelsen.

Hvis en medarbejder modtager henvendelser fra forældre, der vedrører kolleger, anmodes forældrene om at henvende sig til rette vedkommende/ledelsen. Desuden orienterer man den/de berørte kollega(er) samt ledelsen om henvendelsen. Som udgangspunkt modtager man ikke henvendelser på kollegers vegne.

Hvis der bliver tale om en egentlig klage, følges Forvaltningslovens sagsbehandlingsregler.

Behandlet i SB den 29. okt. 07

Vi danner klasser fra skoleårets start ud fra blandt andet følgende kriterier:

• Antal
• Kønsfordeling
• Homogene klasser
• Udviklingsmæssigt socialt samspil og relationer; herunder det gode venskab
• Hensyntagen til børn med særlige behov
• Personlige kompetencer som selvstændighed, initiativ, ansvarlighed
• Vi samarbejder med daginstitutionerne omkring sammensætningen afbørnene

Efterfølgende kan der opstå et behov for at flytte enkelte elever. Eventuelle skift besluttes af skolen (skolelederen) efter forudgående drøftelse med aktuelle forældre.

Dagens rytme vil almindeligvis være sådan, at børnene starter skoledagen på klassen. Midt på dagen er børnene på skiftende hold på tværs af klasserne på årgangen. Dagen sluttes igen af i den kendte base i klassen.

Vedtaget i skolebestyrelsen april 2011

Formålet med skole-hjem-samarbejdet er at etablere en dialog og et forpligtende samarbejde mellem forældre, lærere/pædagoger og skolens ledelse, hvor eleven er i centrum for samarbejdet. Samarbejdet bygger på en grundlæggende tillid til, at forældrene løfter forældreopgaven, og at skolen udfører sin opgave professionelt. Dermed er kommunikationen funderet i en positiv ånd og god tone.

Dette princip er dækkende for: Forældremøder, skole-hjem-samtaler, sociale arrangementer, kommunikation i almindelighed for skole-hjemsamarbejdet. (Når "dialog" nævnes, kan der være tale om både den talte og den skriftlige dialog).

Skole-hjem-samarbejdet omkring klassefællesskabet

• I hver klasse vælges et forældreråd, som samarbejder med lærerne om at styrke klassens sociale liv. Der tilstræbes bred repræsentation. Formålet er at fremme fællesskabet mellem børn og forældre bl.a. gennem sociale arrangementer.
• I hvert forældreråd udpeges en repræsentant, som har fokus på samarbejdet med årgangens øvrige forældreråd om at styrke det store fællesskab.
• Planlægningen af skoleårets arrangementer foregår i et samarbejde mellem lærerne og forældrerådet.
• Forældremøderne tilrettelægges af forældrerådet og klasselæreren i et samarbejde. Initiativet tages af klasselæreren. Dele af dagsordenen vil almindeligvis være fælles for årgangen.
• Der afholdes 1-2 forældremøder om året. Møderne kan have forskellig karakter. De indeholder bl.a. information om det nuværende og fremtidige arbejde i klassen.

Skole-hjem-samarbejdet omkring det enkelte barn

På Kirkebakkeskolen er den elektroniske portfolio bærende for elevens involvering i egen læreproces. Det er her, målene sættes i samarbejde mellem elev og lærer, og det er her, eleven følger op med forskellige faglige produkter. Vi ser portfolioen som bærende for skole-hjem-samtalen, da det er her, eleven får lejlighed til at være i centrum for egen skolegang. I portfolioen er alle fag repræsenteret, men ikke hele portfolioen fremlægges.

• Der afholdes skole-hjem-samtaler efter behov i løbet af skoleåret, dog altid mindst én årlig samtale.
• Teamet har mulighed for at afprøve forskellige modeller for samtalernes form og opbygning, der evalueres og justeres med ledelsen.
• Skole og hjem er forpligtede på at indgå i dialog med hinanden, når en situation giver anledning til det.
• Skole-hjem-samtalerne tager udgangspunkt i elevernes elektroniske portfolio
• Forud for skole-hjemsamtalen har forældrene orienteret sig i portfolioen.
• Skole-hjem-samtalerne afvikles indenfor lærernes arbejdstid, hvilket vil sige før kl. 17. Der indkaldes til samtalen med 1 måneds varsel (den ordinære samtale).
• Som udgangspunkt deltager eleven i samtalen. I de tilfælde, hvor lærere eller forældre vurderer, at der er behov for en samtale uden barnet, aftales dette forud for samtalen (eleven kan eventuelt deltage i dele af samtalen).

Skole-hjem-samarbejdet i det daglige

• Der kommunikeres primært via forældreintra. Ved behov for telefonisk kontakt aftales dette via forældreintra med pågældende lærer.
• Personalet læser mails på forældreintra dagligt indenfor arbejdstiden, og der kvitteres for en mail indenfor et døgn (arbejdsdøgn).
• Det forventes ligeledes, at forældre holder sig orienterede på forældreintra dagligt.

Skole-hjem-samarbejdet i bred forstand

• Skolen støtter forældreforeningens arbejde gennem medarbejderrepræsentation i forældreforeningens bestyrelse.
• Skolebestyrelsen aflægger årligt beretning jfr. Folkeskoleloven.
• Skolebestyrelsen deltager i et arrangement for forældre til kommende 0. klasseselever.

Vedtaget i skolebestyrelsen, juni 2015

Formålet med samarbejdet imellem Engum Skole og Kirkebakkeskolen er at lette overgangen fra 6. til 7. klasse for både elever og forældre. Vi lægger vægt på, at eleverne får indsigt i hinandens skolegang og ser hinandens skoler. Det er ligeledes af stor betydning for os, at eleverne og forældrene har mødt hinanden og ved, hvem der er de kommende kammerater og deres forældre på 7. årgang.

• Samarbejdet starter på 4. årgang, hvor ledelsen på Kirkebakkeskolen deltager i et forældremøde på Engum Skole.
• Der afholdes et årligt fælles elevrådsmøde mellem elevrådet på Engum Skole og det lille elevråd på Kirkebakkeskolen. Her drøftes bl.a. muligheder for samarbejde.
• Begge skoler vil arbejde på et øget samarbejde mellem fagteams.
• På 5. årgang startes samarbejde omkring børn og undervisning. Eleverne ser begge skoler. I samarbejdet fokuseres på et fagligt og relationelt indhold.
• På 6. årgang tager mentorlæreren i Engum kontakt til teamkoordinatoren på 6. årgang på Kirkebakkeskolen. De drøfter mulige fælles forløb på årgangen.
• På 6. årgang er der fælles idræt på Kirkebakkeskolen og Engum Skole.
• I februar/marts er der fælles informationsmøde om kommende 7. årg. for alle elever og forældre i 6. klasse. Her bliver der etableret et årgangsråd, som arbejder på et fælles socialt arrangement inden skolestart.
• I forbindelse med overgangen fra 6. til 7. årgangsteam etableres en overlevering af de enkelte elever. Her tages afsæt i elevplaner/Minudd.
• Lærerne ved Kirkebakkeskolen tager initiativ til, at lærerne på Engum Skole får en feedback på skolens oplevelse af elevernes generelle faglige niveau, samt andre relevante kompetencer, der peger hen imod elevernes uddannelsesparathed.

Klassedannelse på Kirkebakkeskolen

De eksisterende klasser brydes op, og der dannes nye klasser, hvor der så vidt muligt tages hensyn til elevernes ønsker og kammeratskabsrelationer. Desuden vil antal, kønsfordeling, socialt samspil samt faglig spredning indgå som faktorer med henblik på at danne velfungerende klasser.

Kirkebakkeskolen har ansvaret for klassedannelserne, men det foregår i et samarbejde mellem begge skoler og offentliggøres samtidig. Klasselisterne udleveres til børnene i skoletiden - på samme tid i alle involverede klasser. Forældrene orienteres på forhånd skriftligt om tidspunktet for offentliggørelsen af de nye klasser.

Den endelige fordeling af eleverne foretages af skolelederen på Kirkebakkeskolen efter samråd med de aktuelle lærere på 6. årgang.

Revideret jan 2019