Politik­ker og prin­cip­per

Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet og at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle - uanset alder. I Vejle Kommune tolererer vi ikke mobning.

I Vejle Kommune forstår vi skoler som inkluderende fællesskaber. Det betyder, at der skal være plads til forskellighed og plads til alle børn og unges forskellige interesser, kompetencer, styrker og udfordringer.

Der skal være plads til, at vi ser forskellige ud, kommer med forskellige baggrunde og lever forskelligt. Vi har alle samme værdi som mennesker og samme ret til at være trygge og en del af fællesskabet.

På Kirkebakkeskolen accepterer vi ikke mobning. Derfor har skolen, elevrådet og skolebestyrelsen arbejdet med denne antimobbestrategi. Målet er at løse eventuelle problemer med mobning så hurtigt som muligt og forebygge, at mobning opstår.

På alle klassetrin skal der arbejdes forebyggende for at undgå mistrivsel og mobning. Vi anser det for et fælles ansvar mellem elever, hjemmet og medarbejderne at skabe trivsel. Sammen skal vi medvirke til at løse eventuelle mobbeproblemer.

Definition på mobning

Mobning er et gruppefænomen. Mobning forudsætter mere end blot et offer og en mobber - nemlig tilskuere eller medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer.

• Mobning foregår i og omkring et gruppefællesskab både off- og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.
• Mobning kan være en måde at skabe et fælleskab på, når det ikke lykkes at samles i fællesskaber om andre emner/aktiviteter.
• Uanset om mobningen foregår via digitale medier eller i andre fora, kan mobbeårsagen ikke udelukkende tillægges enkelte individer.
• Mobning er det synlige tegn på, at der er en ubalance i den sociale sammenhæng, som barnet indgår i.

En person er mobbet, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Dette kan foregå ansigt til ansigt, på sociale medier eller fx via opkald/sms.

Der henvises også til 'Princip for brugen af sociale medier,' der er udarbejdet af skolebestyrelsen. 

Negative handlinger som er uacceptable er f.eks.:

• Fysisk vold, skub, slag, spark etc.
• Trusler, hån, sårende og nedsættende bemærkninger.
• Der skelnes mellem øgenavne og kælenavne. Brug af øgenavne er uacceptabelt.
• Indirekte handlinger såsom social isolation og udelukkelse fra gruppen.  

Definition på drilleri

Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment. Drilleri er ifølge Nudansk Ordbog: "Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, at det er sjovt".

Men det er ikke sikkert, at dén, drilleriet går ud over, synes, det er sjovt. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver meget kede af det.

Til alle

Hvis der er tilfælde af mobning i klassen, er det et fælles anliggende for elever, forældre og voksne i klassen. Det er med andre ord et fælles ansvar at få stoppet mobningen, ligesom det er et fælles ansvar, at man i fællesskab får skabt en klassekultur, hvor mobning ikke tolereres. 

Til eleven

Hvis du føler dig mobbet, må du ikke gå alene med problemet. Mobning er en ubalance i fællesskabet, og det er en opgaven for alle at stoppe det. Du skal fortælle det til en kammerat eller en voksen, som du er tryg ved. Det kan være dine venner, hjemme hvor du bor, dine klassekammerater, forældre, din kontaktlærer, en anden voksen på skolen eller til repræsentanten fra elevrådet, som har fokus på og opfordrer til, at der bliver handlet på grænseoverskridende situationer, der kan foregå både off- og online. 

Se evt. 'Princip for brugen af sociale medier'. 

Til klassekammeraterne

Hvis du oplever, at én eller flere af dine klassekammerater bliver mobbet, har det dårligt eller er meget alene, skal du fortælle det videre. Det kan være til en voksen på skolen eller hjemme. Men det kan også være til repræsentanten fra elevrådet, som har et særligt fokus på trivslen i klassen, og at der bliver handlet på grænseoverskridende situationer, der kan foregå både off- og online.

Klassen har et fælles ansvar for, at alle trives, og du skal handle, selvom du ikke er involveret selv.

Du skal ikke være bange for at blive hængt ud som sladrehank, eller at mobningen bliver værre ved at fortælle det til en voksen eller en fra elevrådet. Det er vigtigt, at vi på skolen får kendskab til problemet, så vi kan stoppe mobningen.

Til forældrene

Vær opmærksomme på advarselssignaler fra dit barn. Pludselige store forandringer i adfærd kan være vigtige tegn på, at noget er galt.

Følgende kan være tegn på, at dit barn bliver mobbet:

• Barnet er ked af at skulle i skole, måske kun bestemte ugedage eller fagtimer.
• Barnet ændrer sin rute til og fra skole eller plager om at blive kørt.
• Barnet kommer for sent til og fra skole.
• Barnet mister eller får ødelagt sine ting.
• Barnet klarer sig tydeligt dårligere i skolen.
• Barnet isolerer sig fra andre børn.
• Barnet bliver indelukket og stopper måske med fritidsaktiviteter.
• Barnet ønsker flere penge eller stjæler.
• Barnet vil ikke sige, hvad der er galt.
• Barnet bliver irritabelt, aggressivt og har uforklarlige vredesudbrud.
• Barnet græder sig i søvn eller har mareridt.

Hvis du føler, at dit barn bliver mobbet eller mistrives, er det vigtigt:

• At du kontakter klasselæreren og underretter skolen om problemet
• Eventuelt at føre dagbog over episoderne (hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan…)

Se evt. 'Princip for brugen af sociale medier'. 

Til medarbejderne

Hvis du fornemmer eller får henvendelser om, at en elev mobbes, er det vigtigt:

• At undersøge problemets omfang og alvor
• At handle og igangsætte problemløsning
• At du vender henvendelsen med en AKT-lærer og evt. med din afdelingsleder
• At give og få feedback til/fra eleven/eleverne løbende
• At give feedback til forældre i tiden efter.

Handlestrategi i tilfælde af mobning

Mobning er en ubalance i fællesskabet, og det skal løses i et samarbejde mellem børnefællesskabet, klassens lærere/pædagoger, forældre samt evt. fagpersoner.

Ledelsen

Ledelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter, at der er konstateret problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Handleplanen skal indeholde konkrete tiltag om, hvordan problemerne effektivt bliver stoppet. Foranstaltningerne i handlingsplanen kan være kort– og langsigtede og kan ligge på skole-, klasse- eller individniveau. Skolen skal selv vurdere hvilke tiltag, der bedst muligt kan løse problemerne i det konkrete tilfælde.

Medarbejderne

• Tager ansvaret for at løse ubalancen i fællesskabet på sig
• Sikrer, at eleven, der bliver mobbet, kommer til at tale med en medarbejder, eleven har tillid til
• Tager kontakt til offer, mobber og forældrene til disse
• Inddrager efterfølgende det fællesskab, som offer og mobber er en del af og iværksætter handleplan, som skal sikre, at der bliver arbejdet med ubalancen i fællesskabet
• Handleplanen bør involvere hele børnefællesskabet, klassens lærere/pædagoger, forældre samt evt. fagpersoner

Løbende status og evaluering af handleplan med relevante parter.

Eleverne

• Bliver bevidste om egen rolle og tager ansvar for egne handlinger eller manglende handlinger
• Finder tilbage til de værdier og den adfærd, som klassen har talt om (jf. en forebyggende indsats)

Forældre

• Bakker op og bidrager konstruktivt til den handleplan, skolen iværksætter
• Snakker med eget barn om mobningen, om plads til forskellighed, og om hvad de selv og deres barn kan bidrage med for at genskabe balancen i fællesskabe.

Forebyggelse og opfølgning

Sammen med mobning følger negative signaler og mangel på respekt for andre og deres værdier.

Det er vores håb, at en stor opbakning og opfølgning på de fælles spilleregler vil være med til at forebygge mobning. Man kan evt. få mere inspiration på Børns vilkårs hjemmeside.
Hver klasse og elev skal have sociale mål, der skal diskuteres og beskrives i MinUddannelse.

Skolebestyrelsen ønsker, at der er fokus på trivsel som et værn mod mobning og anbefaler:

• At man i skolen tager emnet op i klasserne efter behov.
• At skolen har fokus på ”Den gode pause for alle”. Herunder at der efter behov laves ”legeaftaler” for børnene i særligt indskolingen og på mellemtrinnet. (Skolens legepatrulje spiller ind i dette).
• At en repræsentant fra skolebestyrelsen gennemgår de fælles spilleregler og denne handleplan mod mobning på første forældremøde.
• Elever udfylder løbende trivselsundersøgelser, som gennemgås på skolebestyrelsesmøder.
• Skolebestyrelsen laver en løbende opfølgning af denne handleplan.

Formål

På Kirkebakkeskolen er vi optaget af følgende spørgsmål: Hvad skal eleverne lære, hvordan kan vi se, at de har lært det? Hvad gør vi for dem, der allerede har lært det? Og hvad gør vi for dem, der endnu ikke har lært det?

Vi ved, at der er meget der skal læres og vi tror på, at det rette undervisningsmiljø for flest mulig er kendetegnet ved at der kan være ro, koncentration, nærvær og plads til at være tilstede sammen.  

Kirkebakkeskolen ønsker med dette princip at understøtte vores ønske om, at digitale medier/skærme og mobiltelefoner bliver brugt til undervisningsformål med sigte på elevernes udvikling, læring og dannelse. Samtidig ønsker vi også at skabe plads til mere koncentration i undervisningen samt bidrage til gode pauser, hvor eleverne socialiserer og er aktive med hinanden, når de er sammen. 

 

Retningslinjer 

Skolen har følgende retningslinjer for brug af skærme, smartwatch og mobiltelefoner som gælder inden første time, i timerne, pauserne og efter sidste time. Kort sagt, når man er på skolens matrikel.

Indskoling:    

I indskolingen har eleverne som udgangspunkt hverken mobiler/smartwatch i timerne eller pauser. Der kan være særlige grunde til, at man kan søge om dispensation til brug i timerne. Computere/iPads bruges efter behov i timerne til faglige formål.

Mellemtrin:    

På mellemtrinnet har eleverne som udgangspunkt ikke mobiler i timerne eller pauser. Mobil/Computere/iPads bruges efter behov i timerne til faglige formål. 

Udskoling:     

I udskolingen har eleverne som udgangspunkt ikke mobiler/ smartwatch i timerne eller pauser. Mobil/Computere/iPads bruges efter behov i timerne til faglige formål. 

Alle elever afleverer mobiltelefoner inden timestart til opbevaring i mobilhotel. Det er eleven selv, der sikrer at mobilen bliver afleveret og låst inde. Vi regner med, at alle elever i udskolingen har mobiltelefoner med hver dag.

SFO

Der gælder de samme regler for brug af mobil/ smartwatch i SFO-tiden. Legeaftaler laves som udgangspunkt hjemmefra og noteres i AULA. Man kan komme i kontakt med SFO i åbningstiden på SFO-mobil. 

Alle afdelinger:    

I timerne bruges der computere/iPads/mobiltelefoner til faglige formål. Det er læreren/pædagogen, der vurderer omfanget og behov. I pauserne kan der bruges computere, hvis man har aftale med sin lærer/ pædagog og man arbejder med noget fagligt. Sociale medier kategoriseres ikke som noget fagligt. Inden skole og efter sidste time bruges der ikke mobiltelefoner på skolen.

Personale:        

De voksne går foran med det gode eksempel og skal så vidt muligt kun bruge mobil i personalerummet, i forberedelsesrummene eller kontorerne. I timerne er computeren det naturlige arbejdsredskab.

Forældre:    

De voksne går foran med det gode eksempel og skal så vidt muligt ikke bruge mobil på skolens område.

 

Opbevaring af mobiltelefoner:    

Hvis elever har mobiltelefoner med, opbevares disse enten i tasken, mobilhoteller eller samles ind ved timestart. Hver afdeling har en aftale om opbevaring.

 

Hvis elever ikke overholder reglerne omkring mobiltelefoner/smartwatch, bliver disse inddraget og opbevaret på kontoret til afhentning efter skole. Den første gang kan eleven selv hente den på kontoret, anden gang er man i dialog med afd. lederen omkring den gode adfærd inden udlevering og 3. gang er det forældre, der afhenter mobiltelefonen på kontoret. 

 

Vedtaget i skolebestyrelsen den 31. jan 2023

 

Der føres tilsyn med princippet på følgende måde:

Hvert år fremlægger ledelsen/personalet, hvorledes princippet fungerer i forhold til både timer og pauser.

Løbende orienteres skolebestyrelsen om princippets ved evt. større problemstillinger, der involverer både elever, skole og forældre 

Klassedannelse på Kirkebakkeskolen

Når der dannes nye klasser tages følgende i betragtning:

• Antal
• Kønsfordeling
• Homogene klasser
• Elevernes udvikling
• Socialt sammenspil og relationer – herunder det gode venskab
• Hensyntagen til børn med særligt behov
• Faglig spredning
• Forældresamarbejde

Kirkebakkeskolen har ansvaret for klassedannelserne, men det foregår i et samarbejde med forældre, børnehave og skole. Når klasserne er dannet, offentliggøre vi samtidig på anden skole, børnehave eller AULA til forældre, da vi har god erfaring med samtidig kommunikation til alle involverede..

Forældrene orienteres på forhånd skriftligt om tidspunktet for offentliggørelsen af de nye klasser.

I udskolingen udleveres klasselisterne til børnene i skoletiden – på samme tid i alle involverede klasser.

I indskolingen og mellemtrinnet orienteres forældrene via AULA– på samme tid i alle involverede klasser.

Vi tilstræber en tydelig kommunikation til alle involverede og arbejder altid for at have en transparent proces.

 

Klasseskift på Kirkebakkeskolen

Når klasseskift kommer på tale, er det altid en dialog der starter mellem kontaktlærer/team, elev og forældre. Elevinddragelse afhænger af alder og er en vurdering fra gang til gang.

Hvis en løsning skal være et klasseskift, skal der være en enighed mellem skolens ledelser, forældre/elev og personale om, at det er det rigtige for eleven og det afgivende og modtagende fællesskab.

Klasseskift kan være en løsning, men det er som oftest på baggrund af en handleplan med en del afprøvede indsatser som går forud.

 

Godkendt i skolebestyrelsen marts 2025

Principper vedrørende samarbejdet mellem Kirkebakkeskolen og Engum Skole

 

Formålet med samarbejdet imellem Engum Skole og Kirkebakkeskolen er at lette overgangen fra 6. til 7. klasse for både elever og forældre. Vi lægger vægt på, at forældre og elever er trygge i overgangen til ny skole.

• Samarbejdet starter på 5. årgang, hvor ledelsen/tidl. elever på Kirkebakkeskolen tager til Engum skole og fortæller om overgangen.
• Fagteams og samarbejde på tværs mellem fagpersoner styrker samarbejdet og sikrer en rød tråd i eleverne faglige udbytte
• Skolerne har fælles matematikvejleder, der betjener begge skoler.
• På 6. årgang har vi fælles fag på Kirkebakkeskolen
• I april er der fælles informationsmøde for kommende 7. årg. for alle elever og forældre. Her bliver der etableret et årgangsråd, som arbejder på et fælles socialt arrangement inden skolestart.
• I forbindelse med overgangen fra 6. til 7. årgangs team etableres en overlevering af de enkelte elever. Her tages afsæt i handleplaner og anden relevant viden om elever og klasser
• Lærerne ved Kirkebakkeskolen tager initiativ til, at lærerne på Engum Skole får en feedback på skolens oplevelse af elevernes generelle faglige niveau, samt andre relevante kompetencer, der peger hen imod elevernes uddannelsesparathed

 

Klassedannelse på Kirkebakkeskolen

De eksisterende klasser brydes op, og der dannes nye klasser, hvor der så vidt muligt tages hensyn til at etablere et velfungerende nyt klassefællesskab. Herunder tager de fagprofessionelle hensyn til elevernes antal, særlige hensyn, kønsfordeling, socialt samspil, faglig spredning og forældresamarbejde.

Kirkebakkeskolen har ansvaret for klassedannelserne, men det foregår i et samarbejde mellem begge skoler og offentliggøres samtidig. Klasselisterne udleveres til børnene i skoletiden – på samme tid i alle involverede klasser. Forældrene orienteres på forhånd skriftligt om tidspunktet for offentliggørelsen af de nye klasser.

Den endelige fordeling af eleverne foretages af skolelederen på Kirkebakkeskolen efter samråd med de aktuelle lærere på 6. årgang.

 

Revideret marts 2025